august 2026

Privaty, fra logo til prototype

Privaty er et koncept for et europæisk alternativ til GitHub, hvor jeg stod for den visuelle identitet og designede hjemmesiden som en interaktiv prototype i Figma. Projektet gav mig mulighed for at arbejde med både branding og digitalt design fra bunden.

Privatys forside på en telefon: en mørk landingsside med overskriften “Your code is none of our business”

Fra idé til identitet

Da Privaty er et nyt firma, startede jeg med at udvikle et visuelt fundament, der kunne bruges på tværs af brandet.

Jeg arbejdede med idéerne om privatliv, sikkerhed og open source, som blev omsat til et logo med et skjold som symbol på sikkerhed og et mere flydende udtryk, der refererer til open source.

Privaty-logoet, et flydende lyseblåt skjold, ved siden af navnetrækket og brandets farvepalette

Fra identitet til prototype

Med den visuelle identitet på plads begyndte jeg at omsætte den til en digital brugerflade i Figma. Jeg arbejdede mobile-first og startede derfor med det mindste format, hvor indhold og funktioner skulle prioriteres.

Undervejs arbejdede jeg med grids, typografi, hierarki og komponenter for at skabe en sammenhængende brugeroplevelse. Prototypen gjorde det muligt at afprøve brugerflows og se, hvordan designet kunne fungere på tværs af forskellige skærmstørrelser.

Den færdige prototype i bevægelse.

Det tager jeg med

Privaty gav mig erfaring med at føre en visuel identitet fra logo og farvepalette videre til en digital brugerflade. Som mediegrafiker arbejdede jeg med grafisk design, UI/UX, typografi og responsive principper og fik en bedre forståelse for, hvordan et statisk design skal tænkes anderledes, når det skal fungere digitalt.

Projektet gav mig samtidig mulighed for at arbejde med Figma som værktøj til både design, prototyping og præsentation af en digital løsning.